Afsløret i 2012
Hendes Majestæt Dronningen kunne den 26. oktober 2012 - i sit fyrretyvende regeringsår - afsløre skulpturinstallationen Tre Løver og Ni Hjerter for pressen og de hundredvis af borgere, der havde taget opstilling på plænen foran Marselisborg Slot. Installationen er udført i granit af .
Fødselsdagsgave fra 2010
Værket var en gave til Majestæten fra Aarhus Kommune, en række fonde og private givere i anledning af hendes 70 års fødselsdag i 2010, hvor gaven i første omgang blev overrakt Majestæten i form af en lille bronzemodel i forholdet 1:14. Prisen for installationen var på 1,8 mio. kr.
Fire år undervejs
Hendes Majestæt Dronning Margrethe havde tidligt taget kontakt til billedhuggeren Claus Ørntoft for at spørge, om han kunne tænke sig at lave et værk til Marselisborg Slotspark.
En velvalgt placering
Dronningen udtrykte tidligt et ønske om, at værkets placering skulle forholde sig arkitektonisk til det åbne rum på den store græsplæne og til selve slottet. Ørntoft blev valgt, fordi han ofte forholder sig direkte til de steder, hvor hans arbejder placeres.
En royal løve
Ørntoft arbejdede i starten ud fra en tanke om, at Kongehuset måtte have en løve, men efter flere besøg i parken for at afprøve rummet foran slottet blev han overbevist om, at én løve ville komme til at stå alt for alene i det store parkrum.
I fuldt firspring
Han fik så idéen om at bruge Rigsvåbenets tre løver, og de ses nu løbende i fuldt firspring ned over parkens plæne, omgivet af rigsvåbnets ni hjerter.
Løverne foran slottet skaber dynamik og bevægelse i rum og retning - men leger de, eller angriber de? I modsætning til de tre statiske løver på slottes gavl, der må blive hjemme for at holde vagt. De tre skulpturelle løver er placeret således i forhold til stien, at man trækkes ind imellem dem og bliver en del af dem, mens man bevæger sig forbi. Citat Ørntoft:
-
”Jeg går ikke efter hovedet, men efter mellemgulvet. Jeg vil ramme beskueren, inden paraderne er oppe”
Berøring tilladt
Granitløverne kan tåle at erobres - kravles og siddes på. De får dermed liv og opleves ikke kun gennem øjne, der ser, men også af hænder, der kan føle og en buksebag, der rører - som kunst i en stadig proces. Lyset kan undertiden ændre på granittens farve og give et blåligt skær.
Aldrig på fundament
Ørntofts skulpturelle installationer står aldrig på et fundament.I parken er løverne i umiddelbar kontakt med græsset.
Oprejst, vandret og krum
Ørntoft arbejder kun i enkelte sten, og de sættes ikke direkte sammen.
En løve står oprejst, en er langstrakt i et drejende spring, der får kroppen til at hælde, og den sidste krummer sig sammen, hvilket tilsammen giver installationen energi, bevægelse og hastighed.
Flot udkik
Både Dronningen og Prinsgemalen kan se ud på kunstværket fra deres arbejdsværelser. Dronningens befinder sig i den sydlige gavl og Prinsgemalens i den nordlige.
Arbejdsprocessen bag skulpturerne
Idéen til værket var blevet præsenteret for dronningen fem år før indvielsen. Ørntoft begyndte med en lang række tegnede skitser og modeller i ler i flere størrelser. Den endelig lermodel i forholdet 1:1 blev overført til det lette, stærke materiale, glasfiber - og sendt til Kina.
Hårdt arbejde
Tilhugning af granit er hårdt arbejde, og da Ørntoft ikke længere selv overkom det, skulle den grove tilhugning af granitten udføres i Kina. Ørntoft tog ophold i landet i 3 måneder for at følge processen.
Granitten skulle have været fra Bornholm
I projektet skulle de tre løver have været udført i blå rønnegranit fra Bornholm, men her kunne ikke findes tilstrækkelig store blokke, og i stedet blev figurerne udført i kinesisk granit - hvilket sikkert også har været billigere.
Finpudsning
De kinesiske stenhuggere efterlod et ca. 1 centimeter tykt lag hele vejen rundt på de grovhuggede granitsten, som Ørntoft derefter selv kunne bearbejde og finpudse på sin gård i Mygdal ved Hjørring, efter at stenene var kommet til Danmark.
-
”Overfladen underlægger sig indholdet. Man skal ikke bare se på figuren, men hvad den rummer. Ligesom
de gamle grækere forholder jeg mig til kernen i stenen. Det er ligesom draperinger: Det er dynamikken i dem,
der fortæller historien, ikke stoffet i sig selv”
Løvebænk
Nogle dage efter afsløringen blev der nederst på plænen opsat en til installationen hørende bænk i granit, hvorfra løverne og slottet kan beskues. Bænken er 175 cm lang, 40 cm bred og 38 cm høj og har på den side, der vender mod slottet, et udhugget løvehoved.På bænken sidder der en plakette, der fortæller. at den hedder "Løvebænk" og er skænket af Aarhus Kommune.
Læs mere
Romanske stenmestre
Claus Ørntoft er stærkt inspireret af de romanske stenmestres grove granitportaler og døbefonte fra 1100- og 1200-tallet. De bærer ofte en løvefigur - et levn fra den mesopotamiske kultur, som han bruger i sit kunstneriske virke som fortælling og sindbillede på store og drabelige kræfter, der både kunne indgyde rædsel og respekt.
Et dobbelttydigt symbol
Men netop løven er et dobbelttydigt symbol, der symboliserer både solen og månen. Solen med dens varme, magt, dagslys, styrke og mod og månen med dens grusomhed, angst, begær og vildskab. Desuden er løven attribut for evangelisten Markus og symbol på . Ørntoft fortolker de to sider af løvesymbolet i 2 granitskulpturer, der blev opstillet ved indgangen til Valgmenighedskirken i Odense i 1991-93.
Det venstre billede viser løvens (Kristi) kamp med slangen (Leviathan), der repræsenterer det onde. På det andet billede ses Samsons kamp med løven, der her repræsenterer det onde.
